Flere artikler...endelig
2023-01-04 08:422 artikler i bloggen indenfor ganske få dage. Har du brækket benet, og har ikke andet at lave? Nej, men jeg har besluttet mig for at jeg vil til at lave lidt flere artikler, for der er flere af jer som har savnet at se nyt fra mig på bloggen her.
2023 bliver et helt specielt år. Jeg har gennem de seneste 9 år beskæftiget mig mere og mere i genren professionel fotografering, men har måttet have fuldtidsarbejde ved siden af, da det er en ret hård branche at komme ind i, og tilmed leve af.
De første år var jeg statsansat lokomotivfører, og indtil 2021 kørte jeg skiftende arbejdstider med at være lokomotivfører for DSB.
I slutningen af 2020 så jeg en jobannonce, hvor jeg kunne blive ansat som fotograf og fotografere huse til salg og udlejning. Det job søgte jeg, og 1/2 2021 tiltrådte jeg stillingen som boligfotograf. Gode arbejdstider, fin løn, firmabil og alt var godt. Det var et arbejde jeg nød virkelig meget, og jeg kunne tilmed drive KiWa Foto ved siden af. Det var skønt.
I løbet af 2022 blev firmaet jeg var ansat i, solgt. Det betød ny ejerkreds, og alle medarbejdere blev præsenteret for en ny kontrakt.
Efter lange overvejelser, gjorde jeg op med mig selv, at jeg ikke kunne være i de betingelser som blev opstillet i den nye kontrakt, og sagde min stilling op.
Det betyder jo, at jeg rent faktisk står uden arbejde. Eller det gør jeg ikke, for jeg lægger enormt mange timer i administrativt arbejde, og fotografering, både for betalende kunder og med naturfotografering med henblik på salg. Men det skaber jo ikke en indkomst, så jeg kan leve af det, endnu ihvertfald.
Jeg har taget et vikarjob, hvor jeg kan tage vagter, så jeg kan supplere min indkomst. Det tillader mig også at kunne sige nej til vikarvagter, hvis jeg har arbejde i KiWa Foto at gøre. Det gør tingene noget mere flexible for mig. Og det glæder jeg mig til.
Der kommer meget mere nyt fra min hånd i 2023. Blandt andet bliver reklamefilm noget helt nyt, og det kommer I til at høre mere om.
Derudover bliver der også arbejdet på, at vi skal være faste kunstnere i det lokale galleri. Og meget meget mere.
Det var helt skønt at skrive dette indlæg, og det er bestemt ikke sidste gang i 2023.
Har du et emne du gerne vil have beskrevet, så skriv endelig.
God dag :)
De bedste hilsner fra Kim