Du må da være vanvittig!

2017-01-20 13:06

450 kroner for et portræt? Du må da være vanvittig!

Ja, måske er jeg på nogle punkter ikke helt normal, men prisen er nu yderst rimelig synes jeg. 

Forklaring følger: 

Når en kunde skriver til os, finder vi sammen en dato, og når dagen for opgaven oprinder tager vi en kort snak med kunden, og går herefter igang. Når opgaven er færdig fotograferet, siddes der minimum 1 1/2 time foran computeren for at udvælge de bedste billeder, redigere dem hvis der er behov, samt sende de udvalgte billeder til kunden. Når kunden svarer tilbage med ønsket om fremkaldelser, kontaktes vores leverandør, og billederne bestilles.

Hvis det skal gøres op i tid, så bruges der cirka 2 1/2 time på en normal portrætfotografering til 450 kroner.

Hertil kommer der udgifter til strøm, husleje, udgifter til bil, porto, abonnement til hjemmeside, annoncering og lignende. 

Herudover er der brugt utallige timer på opsætning af hjemmeside, facebook side, udarbejdning af budget, planlægning af opgaver og lignende. Hvis dette skulle gøres op i penge, ville beløbet være enormt!

Sidst men ikke mindst er der store udgifter til udstyret! Hver eneste dag bliver vores udstyr, lige fra kamera, blitz, tøj, stativer, baggrunde og etc brugt flittigt, og tit får det en hård medfart. Det kræver holdbart udstyr, og det koster penge.

450 kroner for en portræt fotografering synes måske af mange penge. Det er det også for den enkelte, men tænk på alt det arbejde der ligger bag :) Tænk på hvad du selv får i løn i timen når du er lønmodtager...

Vi elsker vores fritidsjob som fotografer og gør det bestemt ikke for pengenes skyld!

Bedste hilsner fra KiWa Foto.