Er vi oven vande nu...?

2021-08-24 09:38

Mit sidste blogindlæg, som blev skrevet sidste år (!!!), bar meget præg af, den Corona epidemi, som var på vej til at rulle hen over landet. Og det gjorde den. I den grad. Mange er blevet berørt, af den verdensomspændende epidemi. Og meningerne har været delte omkring Corona og dens følgevirkninger. For epidemien og følgerne heraf, har kostet det danske samfund milliarder af kroner. 

Jeg har hele tiden opfordret til at støtte op om at tage denne her sygdom seriøst. Og de fleste af dem jeg har mødt på min vej, har gjort det samme. 

Derudover har jeg kun mødt forstående tilbagemeldinger, når jeg har måttet aflyse en fotografering, eller et event. 

Til gengæld har stort set alle der har måttet udskyde deres fotografering, meldt tilbage og booket mig igen. Det luner!

Opgaveantallet har i det seneste år været stærkt dalende, men heldigvis er nye kunder og opgavetyper kommet til, og det har gjort, at det har været muligt at holde skindet på næsen.

Jeg kan kun opfordre til, at man fortsat bruger sin lokale håndværker, butik, fotograf, tømrer eller lignende, for uden os, er der intet lokalsamfund med liv og sjæl. 

Tak fordi du læste med :)