Hader vi julen og dens forberedelser?

2017-11-21 20:43

November og december måned er kedelige... Gråt vejr, stormvejr, regn, våde flyverdragter, duggede briller og pressede bank-konti på grund af indkøb af julegaver... 

Helt enig.

Men for os, er det en af de travleste tider på året. Der er mange der skal have lavet billed-gaver til dem de holder af, der er mange der bestiller gavekort, der er mange der bestiller os til foto-opgaver til næste sommer. 

Det er også der, hvor vi reflekterer over året. Når vi holder juleferie mellem jul og nytår, ved vi at hele januar bare er DØD med hensyn til kundekontakt. Ingen har penge, alle er trætte, på slankekur, på rygestop. Ja, hele samfundet går i stå rent socialt, men for os er det en kærkommen lejlighed til at slappe lidt af, og reflektere over året der er gået.

Vi elsker julen, lysene, træerne i al deres glans, gaverne, og alt andet der hører sig til. 

Vi lægger i løbet af december lidt billeder op, så øjnene også bliver forkælet lidt ;)

Glædelig jul til alle, og bare rolig I får en julehilsen mere :)