Visioner...
2017-01-05 11:46Visioner har alle. Nogle drømmer om lidt mere i løn, bedre vejr, en rejse til de varmere himmelstrøg, eller noget helt andet.
At starte en fotografvirksomhed, eller en hvilken som helst anden virksomhed, giver to valg. To meget basale valg... Skal man knokle op til 80 timer ugentligt i starten, køre død i det, og lade det hele falde til jorden. Eller skal man knokle 80 timer om ugen, og så hænge på. Knokle for det og finde balancen i tingene. Selv når øjnene bløder, fingrene er ømme, søvnmanglen står og banker på, så skal man være i stand til at finde glæden i det man har gang i.
Vi har valgt det sidste. Og tro mig, der har været lange aftener, hiven i håret, men glæden ved det hele har aldrig været langt væk.
Hvad vil vi med alt det her? Millionær-drømmen har da strejfet os. Men realismen har også fundet sit indtog.
At komme til at leve af det her, det ville være utopi. Drivkraften bag alt det her, det er : DIG!
Ja nemlig. Dig der læser det her, vores kunder, vores følgere på de sociale medier...Pengene er sekundære, og bliver næsten alle brugt til vores udgifter: Nyt udstyr, vedligeholdelse af udstyr, samt udgifter til hjemmesider, markedsføring og så videre.
Vi får hele tiden nye ideer, nogle af dem falder hele tiden til jorden, andre forfølger vi helt til døren. Nogle projekter har op til et halvt års arbejde forud for offentliggørelsen.
Så tak til DIG!
Støt os, få andre til at synes godt om vores Facebook side og vores hjemmeside. Det giver os en enestående mulighed for at komme længere ud.
De bedste hilsner fra KiWa Foto-teamet.